Borgere med dobbeltdiagnoser og komplekse problemstillinger befinder sig ofte i komplekse forløb, hvor mange forhold påvirker hinanden samtidig.
Rusmidler kan være en måde at regulere uro, angst, tomhed eller traumer på. Selvskade kan være en måde at gøre psykisk smerte konkret. Udadreagerende adfærd kan være udtryk for overbelastning, lav kapacitet eller manglende tryghed. Og det, der ligner manglende motivation, kan i virkeligheden handle om, at borgeren ikke har kontakt, regulering eller kapacitet nok til at lykkes.
Det kan gøre det vanskeligt at vurdere, hvor indsatsen skal begynde. Skal der arbejdes med misbrug, psykiatri, relation, struktur, sikkerhed, motivation eller hverdagsmestring først?
På denne temadag arbejder vi med at gøre komplekse sager mere læsbare og mere handlingsanvisende.